Sletten Legeakademi

 

Sletten Legeakademi er en integreret daginstitution (0-5 år), hvor vi har fælles pædagogik, og bl.a. arbejder efter den anerkendende tilgang. Pædagogerne er undersøgende sammen med børnene i forhold til, hvilken oplevelse de står midt i, og hvordan alle kommer videre i legen, aktiviteten mm.

Vi fejrer traditioner sammen, men vil dog løbende evaluere og forny vores praksis, hvis og hvor vi finder det nødvendigt ud fra et børneperspektiv i forhold til børnegrupperne og vores ressourcer. Fysisk er vi indrettet med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling samt fælles værksted og fælles motorikrum.
 

Mariehønsene, Skovnisserne og Krudtuglerne

Vuggestuebørnene er tilknyttet en gruppe med tilhørende voksne, hvor vores fokus er små læringsrum, som giver mulighed for nærvær og fordybelse. Krudtuglestuen, rummer de 2½-3 årige børn, og er vores brobygning fra vuggestuen til børnehaven. Her er der mulighed for at danne sociale relationer til alderssvarende venner. Det sociale fællesskab er i fokus, hvor bl.a. rollelege understøttes.
 

Aldersintegrerede børnegrupper  i børnehaven

Fra den 31.juli 2017 arbejdes deri ud fra, at de tre børnegrupper er aldersintegrerede dvs. at børnene i hver gruppe vil være i alderen 3-5 år. De voksne vil hjælpe børnene på vej, så de kan tilegne sig de læringsmål, der er for gruppen samt gøre det til et trygt miljø. Vi vil sørge for, at børnene både udbygger og bibeholder gode venskaber dvs., at der bliver tilrettelagt aktiviteter og projekter for børnene også i aldersopdelte grupper.


Feddet, som er områdets fælles spejderhytte, kan vi benytte i de ulige uger og i samarbejde med Humlebæk Børnehave. Så vidt det er muligt, vil pædagogerne sørge for, at børnene kommer på Feddet flere gange i løbet af året.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.