Søstjernen

 

Søstjernen er en lille integreret 0-5 års institution fordelt på to huse, Søstjernehuset til vuggestuebørnene og Bølgehuset til børnehavebørnene. Vi ligger centralt ved både skoven, stationen, biblioteket og Humlebæk Center. Vores legepladser er indrettet, så børnene har mulighed for rollelege, fysiske udfordringer og for at gå på opdagelse i buske og hæk.


Søstjernen har vi fokus på nærvær og fællesskab. Nærvær børn og voksne imellem og vigtigheden af, at børnene indgår i børnefællesskaber, hvor venskab, læring og udvikling er nøgleord. Vi arbejder med at indrette vores grupperum, så de understøtter og afspejler vores pædagogik og særlige fokus på nærvær og fællesskab. Vi vægter samarbejdet og den åbne dialog med vores forældregruppe højt.

Vuggestuebørnene er fordelt i to grupper, der tre gange om ugen er i aldersopdelte fordybelsesgrupper omkring forskellige aktiviteter - sprog, motorik, kreativitet m.m.

Børnehavebørnene er aldersopdelte i fire spise- og fordybelsesgrupper, som hver formiddag er sammen i forskellige aktiviteter enten på tværs af eller i den enkelte gruppe.

Som en del af Børnehusene Humlebæk har vi et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i vores områdeinstitution og nyder godt af de fordele det store fællesskab tilbyder så som "Venner på tværs", Børnekulturhuset, og "GRO" - det levende værksted mv.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.